Friday, May 1, 2015

Der er efterhånden kommet utroligt mange gode kameraer på markedet. Enhver nyere mobil er sågar også udstyret med en af slagsen, så det er ikke unormalt at kunne optage film i HD kvalitet. Men selvom et godt og stabilt kamera efterhånden er blevet hvermandseje, så kan man på ingen måde sammenligne et GoPro kamera med et ganske normalt videokamera i en mobiltelefon. Heller ikke selvom mobilen er af en nyere dato.  For et GoPro er virkelig noget for sig selv.


Det er i sin helt egen liga, som primært dækker over actionkameraer, som er små og lette at spænde fast til eksempelvis hovedet, så man som tilskuer kan komme med på forreste række, når du skal optage dine videoer. GoPro kameraerne er utrolig populære inden for ekstremsport genren, da det giver seeren mulighed for at se de halsprækkende stunts direkte fra hovedpersonens synsfelt.

Det er ikke alle og enhver, der har brug for et GoPro kamera. Men hvis du vil have et habilt, lille og utroligt praktisk kamera, der har en enorm god kvalitet, så går du bestemt ikke galt i byen, hvis du vælger at investere i sådan et. Og du behøver ikke at være en vanvittig sportsudøver for at kunne optage fede film med sådan et kamera. Det kan nemt også bare bruges som et helt almindeligt kamera, som bare er meget mindre end som mange andre, og som er utroligt let at transportere med rundt, og som let kan ligge i en taske eller sågar i lommen, hvis det skulle være nødvendigt.